Generelt om stress:
Stress kan defineres som en biologisk respons, der sætter krop og sind i en alarmtilstand, der sikrer os bedst mulig håndtering af en nødsituation.
Her er det sympatiske nervesystem aktiveret (kæmp eller flygt respons). Kortvarig stress kan sammenlignes med det der sker, når du skal flygte fra løven på savannen.
Signalstoffer som adrenalin og kortisol udskilles og skærper dine sanser, og sætter dig i stand til at reagere hurtigt.
Den kortvarige stress:
Når du i en kortere periode føler dig stresset fx op til afleveringen af en stor rapport, til eksamen, en stor turnering eller lign. men så snart rapport/eksamen/turnering er klaret, er din krop ikke længere i alarmberedskab, og stressen forsvinder.
Den kortvarige stress er med til at skabe toppræstationer. Den er ikke farlig, så længe man har mulighed for at restituere efterfølgende, når udfordringen er overstået.
Den langvarige stress:
Den opstår, når det, der stresser, ikke forsvinder, og kroppen derfor er i alarmberedskab i en længere periode. Langvarig stress kan have negative konsekvenser både fysisk og psykisk.
Stress kan opstå som respons på såvel ydre som indre ’begivenheder’, og stress er ofte resultatet af en proces, hvor det er den enkeltes vurdering af, hvor krævende og væsentlig en given situation er i kombination med vurderingen af egne ressourcer, herunder oplevelsen af kontrol og valgmuligheder.
Man kan sige at stress er en reaktion på en skæv balance mellem belastninger og ressourcer.
Stress er ikke nødvendigvis udelukkende en reaktion på belastninger på arbejdspladsen. Det kan lige så godt være en reaktion på hjemmefronten, der stresser fx skilsmisse, problemer med børnene mm. Oftest er det dog en kombination af ting, som sker både derhjemme og på arbejdet, som udløser stressen. Stressreaktioner skelner nemlig ikke imellem private og arbejdsmæssige faktorer.
Fysiske reaktioner på langvarig stress:
Psykiske reaktioner
Adfærdsmæssige reaktioner
Hvordan kan f.eks. zoneterapi påvirke stress?:
Først og fremmest kan du have gavn af, at prioritere/investere i egenomsorg når både krop og sind er pressede. 1 times investering på briksen, hvor det alene er dig der er i fokus, er ofte med til at bringe dig fra det sympatiske (kamp/flugt) ned i det parasympatiske nervesystem (jeg kalder det afslapningsnervesystemet).
Lidt forenklet forklaret arbejder jeg i zoneterapien med, at behandle det endokrine system f.eks. hypofysen, der er ”direktøren”/centralnervesystemet, som styrer alle kirtlers hormonproduktion i kroppen. Det er også her oxytocin udskilles ved berøring, som giver den dér ah-følelse. Under det endokrine system hører også pinealkirtlen, som udskiller melatonin og derfor sender signal ud om at regulere døgnrytmen/søvn.
Zoner for binyrerne som udskiller kortisol og adrenalin, er kroppens kamp/stresshormon, altså det der sætter kroppen i alarmberedskab når der er brug for det.
Er kroppen i alarmberedskab, omprioriteres blodkredsløbet fra fordøjelsen og arme og ben til det vigtigste for overlevelse som hjerte og lunger. Derfor er fordøjelsessystemet oftest på overarbejde når en klient med følgevirkninger efter stress kommer til behandling. I zoneterapien findes et helt system for at arbejde på fordøjelsen, som næsten altid er i spil ved følgevirkninger efter stress. Har du stress/følgevirkninger, har du ofte også tendens til at have sænket immunforsvar, som jeg også har mulighed for at påvirke via zoneterapi.
CVR 41509236
